Jeg arbejder med den biomekaniske KST, hvor man med ganske små blide tryk og træk, afspænder områder eller strukturer der er spændte eller i ubalance og sørger for at få genskabt den naturlige balance igen.
KST er særlig effektiv i forhold til at løsne spændinger og begrænsninger omkring kroppens led, samt løsne spændinger omkring kraniets suturer, sådan at knoglerne kan bevæge sig optimalt og sørge for at evt. klemte kranie- og sakralnerver får plads.
KST er et godt supplement til massage og kan bl.a.:
- løsne fascia og andet blødvæv
- løsne spændinger i huden, samt i overfladiske og dybe muskler
- løsne membraner som dækker den ydre overflade af alle knogler
- løsne bindevævshinde fra kranie til korsben
- løsne tværgående bindevævs-strukturer, der omkredser flere muskelgrupper
- afspænde og løsne begrænsninger i SO-led, AO-led, SI-led og Pelvis
En anden gavnlig effekt ved KST, er afspænding af membraner, hvor der skabes et bedre flow og optimering af væskecirkulationen, så hjernen og kroppens celler får den nødvendige næring og ny energi.
Hvordan fungerer KST?
KST arbejder med hele kroppen via Kranio Sakral Systemet (KSS), som består af:
- Kraniet inkl. alle kranieknogler
- Hvirvelsøjlen (ryg- og lændehvirvler)
- Sacrum (korsbenet)
- Duramater (membraner mellem hjerne og rygmarv)
- Cerebrospinalvæsken
- CNS (centralnervesystemet)
Kranio Sakral Terapi (KST) er en mild terapiform, som virker ved hjælp af kemisk afspænding, hvor man med de blide tryk eller træk på musklen, spændingen eller hvirvlen sender et signal til hjernen, som derefter sender parasympatiske nerveimpulser tilbage til musklen.
De parasympatiske nerveimpulser, har en beroligende effekt og sender sænkende signaler fra nerverne, hvilket er med til at få musklen, vævet eller bindevævet til at slappe af og løsne spændingen.
Opdageren og oprindelsen af KST
KST udspringer af den osteopatiske filosofi, som er baseret på de naturvidenskabelige fag anatomi, neurologi, biomekanisk, sygdomslære og fysiologi.
Terapiformen er udviklet af osteopaten Willian Garner Sutherland, som nedskrev sin opdagelse i omkring 1920, hvorefter han brugte resten af sit liv til at undersøge og dokumentere sin opdagelse.
Han opdagede bevægeligheden mellem kranieknoglerne og fandt ud af, at denne bevægelse i kraniet også optrådte nede i korsbenet på samme tid, med rygsøjlen som forbindelsesled.
Men det var først i 1971, altså 17 år efter Willian Garner Sutherland død, at der kom et gennembrud, hvor John Upledger (M.D) assisterede ved en operation og blev bedt om at holde de øvre led i hvirvelsøjlen (columna) helt stille i forhold til hinanden, hvilket ikke var muligt.
John Upledger blev derfor opmærksom og bevidst om en svag puls, som påvirker rygsøjlens og kraniets bevægelse – hvilket blev startskuddet til gennembrudet og udviklingen af KST til en selvstændig terapiform.