Akupressur fungerer på samme måde som akupunktur, dog med den forskel, at der ikke bruges nåle, da det kun er dyrlæger, som må dette.
Ved akupressur stimuleres akupunkturpunkterne og meridianbanerne, som har forbindelse til forskellige områder og funktioner i kroppen. Punkterne sidder bi-lateralt på kroppen og det er vigtigt, at de stimuleres på begge sider.
Dette gøres enten med direkte pressur eller laser på punkterne, hvorefter eventuelle blokeringer opløses og frigives, så der igen kommer balance i systemet.
Nogle gange vil man opleve en effekt med det samme, andre gange viser den sig først senere og der er også situationer, hvor effekten først kommer efter flere gange.
Grundtanken i akupressur
Grundtanken i akupressur er, at når energien flyder harmonisk i meridianbanerne, så er kroppen i balance. Når energien i meridianbanerne af forskellige årsager kommer i ubalance, så kan der opstå restriktioner og begrænsninger i kroppen.
Den energi der udvikles og flyder i kroppens meridianbaner, er energistrømme som er særlig påvirkelige på visse specielle punkter. Det er dem der kaldes akupunkturpunkter.