Denne halsmuskel er med til at løfte hestens hoved, men den sørger hovedsageligt for at trække skulderbladet kranielt og dorsalt, altså frem og op, hvormed den er en del af forbenets bevægelse.
Hvis hestens forben bliver fikseret, så vil den forreste (kranielle) del af musklen stadig kunne bevæge sig.
Latinsk navn | Dansk navn | Hæfte | Udspring |
Rhomboideus | Nakkekammen | Medialt på Scapula (skulderbladet) brusk | Lig. Nuchae niveau: C2-T7 |
Musklen ligger øverst på hele hestens hals og strækker sig fra den 2. halshvirvel og helt ned til den 7. ryghvirvel, samt til midt på skulderbladets indvendige flade.
Men musklen udspringer fra Ligament Nuchae, som til hverdag kaldes nakkebåndet, ligesom den hæfter på skulderbladets brusk og ikke på selve knoglerne.
I daglig tale kaldes musklen for nakkekammen.