Med et halestræk smidiggør du hele hvirvelsøjlen og bækkenet.
Det er vigtigt, at hestens hvirvelsøjle er smidig og afspændt, så den har mulighed for en optimal bevægelse, da spændinger her både kan påvirke bevægelsen i hele kroppen, nervebanerne m.m. og give problemer hele vejen fra kraniet og ned til bagparten.
Du kan selv gøre noget for at hjælpe med at vedligeholde smidigheden i dette område.
Øvelse 1 – stræk direkte bagud:
- Tag blidt fat i halen med begge hænder lige under haleroden.
- Lav gradvist og forsigtigt et stræk direkte bagud, hvor du bruger din vægt til at lave et øget træk, ved at læne dig langsomt tilbage.
- Hold strækket i ca. 30 sekunder og gentag 3-5 gange.
- For et optimalt stræk i hele hvirvelsøjlen, skal hesten strække hals og hoved lige frem og ned.
- Lav strækket langsomt og stræk ikke længere end hvad der er muligt for hesten at være i, øg forsigtigt strækket for hver gentagelse.
Øvelse 2 – stræk ud til siden:
- Tag blidt fat i halen med begge hænder lige under haleroden.
- Lav gradvist og forsigtigt et stræk ud til siden, hvor du bruger din vægt til at lave et øget træk, ved at læne dig langsomt tilbage.
- Hold strækket i ca. 30 sekunder og gentag 3-5 gange, både til højre og venstre side.
- For et optimalt stræk i hele hvirvelsøjlen, skal hesten strække hals og hoved lige frem og ned.
- Lav strækket langsomt og stræk ikke længere end hvad der er muligt for hesten at være i, øg forsigtigt strækket for hver gentagelse.
“
Vigtigt!
- Udstrækningen skal laves ens og lige meget til begge sider
- Husk altid at musklerne skal være opvarmet før udstrækningen foretages, da du ellers risikerer at lave mindre skader på musklerne.
- Strækket skal altid føres stille og roligt ud i position og det er vigtigt at mærke hestens grænse for strækket, så man undgår at lave overstræk af musklen.
Skriv et svar