Med udstrækning af bagbenet øges smidigheden i bagparten og øger skridtlængde og kropsbevidsthed.
Denne øvelse strækker desuden musklerne, som hesten bruger til at lave sidebevægelser, men også de muskler som er relationen mellem lænd og bækken.
Det er vigtigt, at hestens bagpart er smidig og afspændt, så den har mulighed for en optimal bevægelse, da spændinger her kan påvirke bevægelsen i hele kroppen, nervebanerne m.m. og give problemer hele vejen op til kraniet.
Du kan selv gøre noget for at hjælpe med at vedligeholde smidigheden i dette område.
Øvelse 1 – stræk bagben bagud:
- Placér dig ved hesten og løft bagbenet, som hvis du skal rense hovene og sørg for at hesten slapper af i benet inden strækket udføres.
- Læg bagbenet på dit lår og placér armen rundt om hasen.
- Lav et mildt stræk bagud med bagbenet og pres forsigtigt på senen lige over hasen, for at øge strækket.
- Hold strækket i 10 – 20 sekunder og gentag øvelsen 3 – 5 gange.
Vigtigt!
- Udstrækningen skal laves ens og lige meget til begge sider
- Husk altid at musklerne skal være opvarmet før udstrækningen foretages, da du ellers risikerer at lave mindre skader på musklerne.
- Strækket skal altid føres stille og roligt ud i position og det er vigtigt at mærke hestens grænse for strækket, så man undgår at lave overstræk af musklen.
Skriv et svar