Udstrækning: Nakkeregionens øverste led

Det er utrolig vigtigt, at hesten er smidig og afspændt i nakkeregionen, da begrænsninger i AO- og AA-leddet, samt områdets muskler, både kan påvirke bevægelsen i forparten, nervebanerne m.m. og give problemer helt ned til bagparten.

Du kan selv gøre noget for at hjælpe med at vedligeholde smidigheden i dette område.

Øvelse 1:

  • Placér en gulerod, en godbid eller en slikkesten ved mulen og før hovedet ind mod forsiden af halsen.

  • Sørg for at nakken er ligeudrettet og hovedet ikke lægges på skrå. Drejer hestens hoved, så stop øvelsen lige inden og hold strækket dertil.

  • Hold strækket i ca. 5-20 sekunder og gentag 3-5 gange.

  • Lav strækket langsomt og stræk ikke længere end hvad der er muligt for hesten, øg forsigtigt strækket for hver gentagelse.

Øvelse 2:

  • Placér en gulerod, en godbid eller en slikkesten ved mulen og før hovedet ind mod forsiden af halsen.
  • Når hovedet er inde mod bringen af halsen, føres godbidden med ganske små og rolige bevægelser fra side til side, så der laves et tværgående stræk af området

  • Lav sidebevægelserne 3 – 4 gange til hver side og gentag øvelsen 3-5 gange.

  • Lav stræk og sidebevægelser langsomt og ikke længere end hvad der er muligt for hesten, øg forsigtigt strækket for hver gentagelse.

Vigtigt!

  • Udstrækningen skal laves ens og lige meget til begge sider
  • Husk altid at musklerne skal være opvarmet før udstrækningen foretages, da du ellers risikerer at lave mindre skader på musklerne.
  • Strækket skal altid føres stille og roligt ud i position og det er vigtigt at mærke hestens grænse for strækket, så man undgår at lave overstræk af musklen.
Facebooktwittermail

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *